Kom med når vi den 8. november lancerer segmenteringsundersøgelsen 2023 på Vartov i København.

På dagen skal vi blandt andet se nærmere på den nyeste viden om biblioteksbrugere, ikke-brugere og biblioteksbrug i Danmark, og vi skal diskutere hvordan man som institution arbejder målrettet med brugergrupper, og hvorfor dette er vigtigt, når man er en institution for alle.

Mød blandt andre direktør for Trapholt Museum Karen Grøn og teaterchef på Det Kongelige Teater Kasper Holten, når vi skal høre om deres strategiske overvejelser og erfaring med at arbejde med målgrupper, øge besøgstal og nå forbeholdne målgrupper, der ikke troede at hverken ballet eller kunstmuseer var noget for dem.

Med inspirerende oplæg, samtaler og den nyeste viden på biblioteksområdet bliver du inspireret til at navigere i oplevelsesøkonomiens komplekse samspil mellem kulturelle målgrupper og nytænkende institutionelle praksisser – og dermed til, hvordan vi forhåbentlig kan være mere bibliotek for flere.

PROGRAM

09.30-10.00
Ankomst, registrering og morgenmad

10.00-10.15
Velkommen v. Tænketanken og moderator Sofie Buch Hoyer 

10.15-11.00
Målgruppebaseret arbejde på godt og ondt – hvad har vi lært?
Karen Grøn, direktør Trapholt

11.00-12.00
Biblioteksbrug i dag og i morgen – præsentation af undersøgelsens hovedresultater
Michael Moos-Bjerre, direktør Moos-Bjerre

12.00-12.45
Frokost

12.45-13.15
En kulturinstitution for alle? – Det indre organisationsarbejde
Kasper Holten, teaterchef Det Kongelige Teater

13.15-14.00
Er lyset for de lærde blot? Hvordan nedbryder man fordomme om kulturinstitutioner hos ikke-brugerne?
Samtale mellem Michel Steen-Hansen, Kasper Holten og Karen Grøn

14.00-14.40
Hvordan kan vi bruge segmentering til at skabe immersive universer, brugerne kan tage ophold i?
Lene Struck-Madsen, direktør Applaus

14.40-15.00
Kaffe og kage

15.00-15.45
Biblioteksrummet som solidaritetsrum – Bibliotekstillægget
Lucia Odoom, Eva Eistrup og Linea Maja Ernst i samtale om fremtidens folkebibliotek

15.45-16.00
Opsamling og lancering af rapport og tak for i dag

 
Det praktiske
Konferencen finder sted i Vartovs Store Sal.
Pris (excl. moms):
450 kr. for medlemmer af Tænketanken Fremtidens Biblioteker
750 kr. for ikke-medlemmer.

BIBLIOTEKSBRUG I DAG OG I MORGEN
Arrangementrække i forbindelse med segmenteringsundersøgelsen 2023

Tænketanken Fremtidens Biblioteker inviterer i forbindelse med den nye segmenteringsundersøgelse i løbet af 2023 og foråret 2024 til en række temadage og workshops, hvor undersøgelsens resultater og fokuspunkter sættes under lup, bearbejdes og operationaliseres til at være anvendelige i en konkret, lokal kontekst. Undersøgelsen har tre centrale fokuspunkter, som løbende vil blive udfoldet: Udsatte brugergrupper, publikumsudvikling samt rum, funktion og fællesskab. Hold øje med kommende arrangementer, der vil blive annonceret via tænketankens kanaler.