
Indlæser
Onsdag d. 22. november 2023 kl. 10:00 til tirsdag d. 27. februar 2024 kl. 16:00
Onsdag d. 8. november 2023 kl. 15:00
Vartov,
Farvergade 27,
1463 København K
Vartov
Farvergade 27
1463 København K
PUBLIKUMSUDVIKLING I FREMTIDENS BIBLIOTEKER v. applaus – et inspirationsforløb til dig, der arbejder med publikumsudvikling i praksis
Publikumsudvikling i en tid med opmærksomhedsøkonomi, digitalisering og kulturelt demokrati handler om at involvere dem, det involverer. Men involvering betyder noget forskelligt for forskellige mennesker, og derfor må du gå på opdagelse i, hvad der betyder noget for det publikum, du gerne vil nå.
Publikumsudvikling henviser til forskellige måder, hvorpå man kan arbejde med sit eksisterende eller potentielle publikum. Fra markedsførings- og kommunikationsindsatser, formidlingsinitiativer til programmering, vidensindsamling og borgerinddragelse. For at øge sandsynligheden for at det lykkes, skal arbejdet med publikumsudvikling være systematisk og metodisk klart, strategisk og organisatorisk forankret, og det skal være baseret på reviderbare videnformer og forankret i klare målsætninger.
Derfor stiller vi i Tænketanken Fremtidens Biblioteker i forbindelse med segmenteringsundersøgelsen 2023 skarpt på, hvorfor et øget kendskab til ens brugergrupper er essentielt, og hvordan man arbejder med at forankre den viden til glæde for sit publikum. Forløbet er tilrettelagt sådan, at du får lejlighed til at arbejde med et konkret publikumsudviklingsprojekt på dit bibliotek.
Workshopgange
Det får du med:
Hvem er inspirationsforløbet for?
Forløbet er for biblioteksansatte, der til dagligt arbejder med publikumsudviklende aktiviteter. Bemærk, at deltagelse kræver fremmøde på alle workshopgange, og at deltagere skal beregne ca. 10 timers hjemmearbejde til forberedelse og opgaveløsning. Grundet begrænsede antal pladser (max 20 deltagere), er det kun muligt at deltage én medarbejder pr. bibliotek.
Det praktiske
Forløbet er gratis (No show fee: 1.000 kr), der vil være forplejning undervejs. Nærmere info vil blive tilsendt efter tilmeldingsfristen. Bliver du forhindret, er det meget vigtigt, at du melder afbud inden første mødegang, så en anden kan få glæde af pladsen.
BIBLIOTEKSBRUG I DAG OG I MORGEN
Arrangementrække i forbindelse med segmenteringsundersøgelsen 2023
Tænketanken Fremtidens Biblioteker inviterer i forbindelse med den nye segmenteringsundersøgelse i løbet af 2023 og foråret 2024 til en række temadage og workshops, hvor undersøgelsens resultater og fokuspunkter sættes under lup, bearbejdes og operationaliseres til at være anvendelige i en konkret, lokal kontekst. Undersøgelsen har tre centrale fokuspunkter, som løbende vil blive udfoldet: Udsatte brugergrupper, publikumsudvikling samt rum, funktion og fællesskab. Hold øje med kommende arrangementer, der vil blive annonceret via tænketankens kanaler.
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >
Tænketanken Fremtidens Biblioteker
Tlf: +45 24625197
klr@fremtidensbiblioteker.dk
Tænketanken Fremtidens Biblioteker
Tlf: +45 24625197
klr@fremtidensbiblioteker.dk