Kulturlivets topmøde 2024
Vi samler toppen af dansk kulturliv – ledere og nøglepersoner fra landets kulturinstitutioner, ministre, politikere, beslutningstagere og aktører – til en enestående begivenhed for hele kulturlivet.
- Hvad er kulturens og kunstens rolle i en verden i opbrud?
- Hvilke tendenser former kulturlivet lige nu?
- Hvordan gør vi kunst og kultur til en naturlig del af børn og unges liv?
Disse spørgsmål og mange flere vil blive debatteret, når vi mødes den 25. november i Skuespilhuset i København med Ane Cortzen som vært.
Mød blandt andre kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Kasper Holten, direktør, Det Kgl. Teater, Emilia van Hauen, sociolog og forfatter samt kulturordfører Mogens Jensen (S), kulturordfører Kim Valentin (V), kulturordfører Katrine Daugaard (LA) og børne- og ungeordfører Mai Villadsen (Ø) og mange, mange flere.
Dagen byder på inspirerende taler, spændende oplæg, engagerende debatter og dybdegående samtaler med nogle af de mest markante stemmer i kulturlivet. Der vil også være rig mulighed for at netværke med kollegaer og beslutningstagere fra hele kultursektoren.
Programmet starter kl. 9 med morgenmad og netværk, inden topmødet officielt skydes i gang kl. 10. Frokost serveres fra 12-13, hvorefter anden halvdel af topmødet fortsætter fra 13-15. Vi afslutter dagen med et glas i Skuespilhusets foyer, hvor der vil være mulighed for at fortsætte samtalerne og udvide netværket.
Detaljeret program offentliggøres løbende.
Tilmeld dig allerede nu og bliv en del af Kulturlivets Topmøde!
Kulturlivets Topmøde arrangeres af Dansk Kulturliv i samarbejde med Kulturens Analyseinstitut, Applaus og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
Information om arrangementet
Dato og tid Mandag d. 25. november 2024 kl. 09:00 til 16:00
Tilmeldingsfrist Torsdag d. 21. november 2024 kl. 16:00
Sted
Skuespilhuset, Store Scene
Nyhavn 51
1051 København K
Arrangør
Dansk Kulturliv
Tlf. +45 5188 7851
marie@danskkulturliv.dk
Indlæser