Bibliotekspolitisk Topmøde 2027

DEMOKRATIETS BEREDSKABSKRAFT
Danmarks Biblioteksforening inviterer i samarbejde med Kolding Kommune og Kolding Bibliotek til årets største kulturpolitiske begivenhed:
Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2027.
|
Beredskabskraft – med et nyt ord signalerer vi både nytænkning og ambitionen om at tage ejerskab over bibliotekernes rolle i demokratiets beredskab. Ordet forbinder parathed med handlekraft: evnen til at forstå, deltage og handle sammen. Det sætter ord på den kraft, bibliotekerne opbygger gennem viden, læsning, kritisk tænkning, kultur og åbne fællesskaber – hver dag og med særlig betydning, når samfundet er under pres. Med Demokratiets beredskabskraft sætter vi derfor bibliotekernes bidrag på en større samfundsdagsorden. Vi inviterer til en samtale om, hvordan bibliotekerne kan styrke borgernes dømmekraft, deltagelse og tillid – og hvilke politiske prioriteringer det kræver. Det nye ord giver os et fælles begreb at fylde med indhold og handling. Det signalerer, at bibliotekerne vil være med til at forme fremtiden og styrke demokratiets evne til at møde den. |
Verden er altid i opbrud, hvordan undgår vi at blive handlingslammede?
Krige, misinformation, kunstig intelligens, polarisering og faldende tillid udfordrer demokratier over hele verden. Samtidig ser vi mennesker samles om kultur, fællesskaber, læsning og lokale mødesteder.
På det Bibliotekspolitiske Topmøde 2027 spørger vi:
Hvad er bibliotekernes rolle, når samfundets sammenhængskraft bliver sat på prøve?
Vi kalder det Hjerneværnet. Ikke som et værn mod mennesker. Men som et værn for demokrati, nysgerrighed, kritisk tænkning og de fællesskaber, som holder samfundet sammen. På topmødet udvikler vi de første byggesten til Bibliotekernes Beredskabsplan.
Dem kan du møde
På topmødet mødes forskere, politikere, kulturfolk og andre debattører, for at diskutere bibliotekernes og kulturens rolle i en ny demokratisk virkelighed.

... og mange flere!
Bliv klogere på hvordan bibliotekerne kan være en del af fremtidens civile beredskab, vær med til at udvikle Bibliotekernes Beredskabsplan, og få eksempler på nogle af de initiativer, som landets biblioteker allerede har taget, for at være beredskabsparate.
Udstillingen
På Topmødet får du også direkte adgang til mange af de helt centale leverandører til de danske biblioteker. Besøg de inspirerende stande og få en snak med folkene bag, som måske har lige præcis det produkt eller den løsning, som I mangler for at opgradere en service på jeres bibliotek.
Vil dit firma også være udstiller på Topmødet, så se hvordan I kan blive det lige her.

Hotelbooking
Det drejer sig om rabatter til Comwell Kolding (hvor Topmødet afholdes), Hotel Kolding og Milling Hotel Saxildhus.
I din tilmeldingsbekræftelse modtager du oplysninger om, hvordan du kan gøre brug af disse rabatter.
Foto
Der tages fotos af både oplægsholdere og deltagere på Topmødet, som offentliggøres efterfølgende. Med din tilmelding godkender du, at du muligvis optræder i disse optagelser.
Det Bibliotekspolitiske Topmøde 2027
Stedet hvor kulturpolitikere og fagfolk mødes
Topmødet er en årlig tilbagevendende begivenhed arrangeret af Danmarks Biblioteksforening. Hvert år samles godt 400 bibliotekschefer og kulturpolitikere og branchens folk med andre interessenter fra kulturlivet for over to dage at drøfte skiftende, aktuelle samfundsrelevante- og bibliotekspolitiske indsatser.
På Topmødet kan du deltage i debat og workshops på landets største netværksmøde for kulturpolitikere, biblioteks- og forvaltningsfolk og centrale aktører fra branchen.
Information om arrangementet
Dato og tid Torsdag d. 29. april 2027 kl. 08:30 til fredag d. 30. april 2027 kl. 13:00
Tilmeldingsfrist Lørdag d. 24. april 2027 kl. 19:30
Sted
Comwell Kolding
Skovbrynet 1
6000 Kolding
Arrangør
Danmarks Biblioteksforening
Tlf. +45 33250935
db@db.dk
Indlæser